Jeg er en glad og udadvendt ung kvinde, som boer sammen med min kæreste Johny og vores lille bomuldshund, Hector, i Ørum mellem Viborg og Randers. I min fritid lytter jeg meget til lydbøger imens jeg hækler eller går tur.
Som person er jeg smilende og hjælpsom af natur. Jeg tror på man altid kan lære noget nyt, derfor trives jeg godt i et spændende og kreativt miljø, med mange forskellige opgaver i en travl hverdag.
Jeg har altid haft meget stor interesse for kreativitet, billedebehandling og IT, hvilket er grunden til at jeg har valgt den grafiske branche.
PROFESSIONEL PROFIL
Jeg er udadvendt, arbejdsom, pligtopfyldende og lærenem med flere års erfaring som grafiker på et reklamebureau med mange varierende opgaver, hvor service var i centrum. De sidste mange år har jeg selv stået for planlægningen og haft ansvar for min arbejdsdag, hvilket har gjort, at jeg kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger.
Jeg er en medarbejder og kollega, som man kan regne med. Jeg kan godt lide at have kollegaer at sparre med, da det ofte giver gode inputs og øger kreativiteten. Jeg sætter en ære i at udføre mit arbejde tilfredsstillende.
Hvorfor I netop skal vælge mig:
- Jeg har oparbejdet omfattende grafisk erfaring.
- Jeg er en stabil, ansvarsbevidst og engageret medarbejder.
- Jeg er serviceminded og imødekommende.
- Jeg er vant til alsidige arbejdsopgaver og overholdelse af deadlines.
- Jeg fungerer godt i et team, men har også tidligere været vant til at træffe selvstændige beslutninger.
UDMÆRKELSE
2011 – 2011
DM i Skills vinder som Mediegrafiker
DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne.
Hvor vi kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste.
ERHVERVSERFARINGER
2020 – 2020
Social Medie konsulent hos Butik Gitte Hobro
Projektansættelse, hvor jeg lavede annoncering til Facebook og Instagram. Håndtering af ‘JA TAK’-tilbud på Facebook, billeder, varelager og forsendelse af pakker i denne forbindelse.
2019 – 2019
Mediegrafiker hos ØnskeBørn Viborg
Projektansættelse, hvor jeg udbyggede min erfaring i brugen af Facebook. Jeg lavede annoncering og planlægning af materiale vedrørende deres ophørsudsalg, besvarede eventuelle spørgsmål fra kunderne samt skabte små one-take videoer.
2008 – 2019
Mediegrafiker hos Reklamehuset Hobro
Ansvarlig for opgavefordeling og produktion af annoncer, tema-/modesider til Hobro Avis, Hadsund Folkeblad, Rold Skov Bladet og øvrige aviser. Jeg har erfaring med at designe og producere en bred vifte af grafiske materialer, til både store og små arrangementer, herunder:
- Brochure og kataloger
- Plakater
- Flyers
- Logo
- Webbanner
- Billetter
- Arbejdskort
- Vægbanner og beachflag
- Roll-ups til messer
- Specialaviser
IT-KUNDSKABER
Mine kvalifikationer ligger blandt andet i at jeg er super bruger af Adobe InDesign, Photoshop, Illustrator og Acrobat, derudover har jeg erfaring med Dreamweaver, CSS/HTML, sociale medier og Microsoft Office-pakken. Alt dette er gældende både ved anvendelse af PC og Mac.
UDDANNELSE & KURSER
2022 – 2022
Social Media Manager
Uddannelsen foregik hos UCN act2learn i Aalborg.
Forløbet stillede skarpt på, hvordan jeg udbyggede min erfaring med sociale medier. I løbet af uddannelsen arbejdede jeg med:
- Udarbejdelse og implementering af en social medie-strategi.
- Arbejde med kommunikation og retorik på sociale medier.
- Annoncering på sociale medier, herunder Facebook, Instagram og LinkedIn.
20210 – 2021
Motion graphic
Kurset foregik hos TECHCOLLEGE Aalborg.
Vi lærte at producere animationer til websites og e-publikationer med Adobe After Effects, samt at arbejde med med Digital efterbehandling/videofilformater og workflow, for at sikre en god og effektiv arbejdsgang fra start til slut.
2019 – 2019
Digital Markedsføring
Uddannelsen foregik hos Kursusfabrikken.
Et 6 ugers intensiv forløb i Digital Markedsføring, hvor jeg har fået praktisk erfaring i at arbejde med digitale værktøjer og programmer,
gennem konkrete opgaver har jeg prøvet flere af Googles redskaber, samt facebook, Mailchimp og WordPress.
2019 – 2019
Avanceret Photoshop
Kursus hos Advice360
På kurset har jeg bl.a. fået yderligere indsigt i brugen af Layer Masks, Smart Objects, Smart filters, Shapes, Layer Styles, simple og avancerede fritlægninger, Blending Modes, Actions, Batches, samt oprettelse af kunstige skygger.
2017 – 2017
InDesign og Photoshop rutine/avanceret
Kurser hos Media College Aalborg
2011 – 2011
Photoshop og Illustrator rutine samt ”Kreativitet i grafisk produktion”
Kurser hos Media College Aalborg
2007 – 2010
Mediegrafiker
Mit skoleforløb foregik på Media College Aalborg og min læreplads var hos Reklamehuset Hobro.
Her lærte jeg nogle af de redskaber jeg har i min rygsæk, så jeg kan følge en grafisk opgave fra idé til færdig produkt.
FRIVILLIGT ARBEJDE
2015 – now
Grafiker for FDF Landsdel 2
Jeg har hjulpet FDF Landsdel 2 og de tilhørende kredse ulønnet med grafiske opgaver, lige fra stofmærker til skjorterne, merchandise, klippekort, sociale medier, indbydelser og plakater.